Jørgen Lauge Sørensen

Jørgen præsenteret gennem sine kollegaers øjne

Du kan lære mere om Jørgens professionelle liv og kontakte ham via følgende links:

Jørgen har en dansende lethed ind i det rum, der er sprængfyldt med spænding og hvor andre ikke vil have lyst til at gå ind.

- Peter Schlichting Mortensen, re:lead

Det kan starte som en hvisken, en blussen i kinderne og nogle der retter sig rank op i stolen. Det, man ikke plejede at sige højt til sine kollegaer, sin familie, end ikke til sig selv, bliver sammen med Jørgen til sætninger, som deles i et fortroligt rum.

Jørgens opmærksomhed er rettet mod mere end på deltagernes ord. Han har gehør for vibrationerne i deres stemmeleje og klangbunden af en oktav de springer over, hvis de bliver berørt i situationen. Hvad skete der? Nogle er i tvivl når sessionen slutter, men de fleste ånder ud, noget som før var en tyngde i kroppen, har endelig sluppet sit tag.

Ledere kan blive udfordret og reagere, hvis de af deres omgivelser konfronteres med sider af sig selv, der ikke umiddelbart er flatterende. Men Jørgen har en evne til at give ro til situationen – han spørger ind, guider med sin viden og erfaring, og han tydeliggør den bagvedliggende længsel, der måtte ligge til grund for en adfærd. Nye sider af ledere vokser frem, og det er både frisættende og forløsende for de involverede parter, og giver muligheder for mere, som før ikke var muligt.

Med re:lead kæmper jeg for, at finde mod til at stå for noget, som virkelig flytter grænser.

- Jørgen Lauge Sørensen, re:lead.