Peter Schlichting Mortensen

Peter præsenteret gennem sine kollegaers øjne

Du kan lære mere om Peters professionelle liv og kontakte ham via følgende links:

Peter hjælper andre og mig, så vi nemmere kan komme i kontakt med os selv

- Bjørn Uldall, re:lead

Hjertet hvisker; kan vi hvile os lidt? En samtale med Peter kan være den ro, der skal til, for at man endelig kan høre dets lyd. Måske vidste man det ikke, men op til dette møde har man skyndt sig, hurtige trommeslag har sat takten og tankerne har kredset om alt det der nager. Peter frembringer, med sit nærvær og dybe kendskab til mennesker, en klangbund i rummet, så krop og sjæl omsider slapper af.

Vores virksomhed står på et fundament af læring og Peter er den oprindelige arkitekt; hans viden om de mellemmenneskelige dynamikker forstås klart og enkelt, næsten som at lytte til musik, når han underviser dem, som måtte ønske at skabe vækst i egen og andres udvikling.

Sammen med Peter erkender man, at vi er en del af noget større. Hjertet banker og nogen siger noget, så et taktslag synes at springe over, fordi ord påvirker noget i den anden. Han formidler og skaber samtale, så den enkelte udvikler sig i sammenspil med sit eget indre liv og med den gruppe, der er et tilhørsforhold til. Man lærer at høre hvad den anden siger, ikke blot ordene, men også hvad der er på spil, når Peter giver plads til den længsel – det behov, som findes i alle; at blive set og holdt af, for den vi er.

I re:lead insisterer vi på menneskelig kontakt. Vi står her med hele vores liv og er lydhøre over for hinanden.

- Peter Schlichting Mortensen, re:lead