Leadership Mindset Expansion (LME)
En 6-måneders kapacitetsopgradering indefra
Noget i dit lederskab er ved at forandre sig.
Ikke dramatisk. Ikke kaotisk.
Bare den stille, insisterende fornemmelse af, at de gamle greb ikke længere giver dig det fodfæste, du har brug for.
Du er kompetent. Du leverer. Du tager ansvar.
Men du kan også mærke, at næste niveau af dit lederskab ikke handler om flere værktøjer eller bedre præsentationer.
Det handler om den indre platform, du leder fra — dit nervesystem, dit nærvær, din evne til at holde rum og træffe beslutninger, også når det strammer til.
Leadership Mindset Expansion er ikke et kursus.
Det er et professionelt træningsrum, hvor du opgraderer de kapaciteter, der bærer dit lederskab i praksis:
– Indre stabilitet
– Relationel styrke
– Klarhed midt i kompleksitet
– Evnen til at handle med kontakt
– Et beslutsomt, reguleret nervesystem
Hvis du kan mærke, at du ikke længere vil nøjes med at optimere det, du allerede kan — men vil opgradere det, der ligger under — så er LME lavet til dig.
Hvad er LME?
LME er en kapacitetsopgradering indefra
Et 6-måneders forløb, hvor vi arbejder med tre sammenvævede lag, som til sammen styrker kvaliteten af dit lederskab:
Indre forankring
Kontakt til krop, åndedræt og nervesystem.
Evnen til at stå reguleret, også når presset rammer.
Relationel kapacitet
Træning i nærvær, feedback, resonans og modige samtaler.
Din evne til at skabe ægte kontakt i de relationer, der betyder noget.
Transformativ handlekraft
At handle fra klarhed og grounded intuition — ikke autopilot.
At kunne lede i det uklare uden at miste retning eller kontakt.
Dette er ikke en ny model.
Det er en opgradering af det menneske, dit lederskab udspringer fra.
“Jeg kom hjem og forstod, at jeg kunne være den leder, som jeg ønskede at være. Jeg kunne påtage mig et nyt ledelsesmæssigt ansvar og være med til at ændre organisationen.
Ikke ved at være klog og regne de andre ud, men ved at sætte mig selv fri til at mærke og opleve de andre – og være mig selv, sammen med dem.”
Hvad sker der i LME?
LME er et læringsrum, hvor redskaber, erkendelser og praksisser opstår indefra.
Du får ikke flere slides.
Du får adgang til dig selv — på et niveau, som gør dig stærkere i hverdagen.
Du vil arbejde med:
Åndedrætspraksis
Fra kraftfulde, transformative sessioner til små, regulerende mikro-teknikker, du kan bruge i pressede situationer i hverdagen.
Feedback og resonans
Hvordan du skaber kontakt i samtaler, der rummer modstand, intensitet eller sårbarhed.
Ledelse gennem nærvær
Hvordan du mærker, hvad der faktisk er på spil — i dig selv, i relationer, i rummet.
Kroppens intelligens
Du lærer at lytte til kroppen som en sandhedssensor — ikke som noget blødt, men som en skarp kilde til dømmekraft.
Indre regulering i ekstern kompleksitet
Du træner evnen til at være rolig, når omgivelserne ikke er det.
Resultatet er et lederskab, der er mere præcist, mere menneskeligt og mere bæredygtigt — uden at miste kraft.
“Effekten af LME har været, at jeg reelt har opdaget hvad der for alvor holdt mig tilbage.
Jeg har i flere år haft en nedadgående formkurve, og troede jeg var ved at blive syg, trods stor ydre succes.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det som jeg har fået forløst i denne proces med LME, har været kernen i det som har gjort mig syg.
Det er jeg selvsagt enormt taknemmelig for.”
Fællesskab uden facade
LME samler ledere, der er klar til at folde flere lag af deres lederskab ud uden facade.
Her møder du mennesker, der ikke kun vil være dygtige — men hele.
Vi bærer ikke hinandens udvikling.
Vi ser hinanden vokse på nye og spændende måder.
I dette rum er psykologisk tryghed ikke et koncept.
Det er en praksis, der opstår gennem nærvær, mod og kontakt.
Når du træder ind i LME, træder du også ind i et fællesskab, der fortsætter langt ud over selve forløbet.
Vi samles flere gange om året i mindre LME-fællesskabs events — uden facade, uden præstation, bare kontakt.
Et sted at lande. Et sted at huske, hvad der holder dig forbundet i hverdagen.
Du kan se en oversigt over kommende LME community events her → (indsæt link)
“LME effekten
Jeg bliver ved med at vende tilbage til en medkursist kommentar om ”at finde musikken i sit liv”.
Det er utroligt, hvad vi oplever sammen i fællesskabet i den gruppe. Både det som opstår mellem mennesker – men også det som sker når vi virkeligt er tilstede og giver noget personligt til hinanden.
Det er enormt givende – både at få mulighed for at give, og for at modtage.”
Stol på processen!
“Jeg blev markant styrket - både i min kamp for at overvinde min kræftsygdom - og til at skabe støtte og momentum i virksomhedens transformations rejse. Jeg oplevede at komme lige ind i kernen af de største udfordringer og bremsende kræfter, jeg personligt og professionelt var konfronteret med. Jeg fandt overraskende nye perspektiver til at forstå mig selv, min virkelighed og navigere gennem spændingsfelterne jeg var i.
LME erfaringen har givet en dyb ro og en personlig afklaring som også i sig selv er retningssættende for mig. Dette forløb har - modsat meget andet jeg ellers har deltaget i - ledt til konkret og umiddelbar adfærdsændring. Jeg fungerer på en anden måde og prioriterer og foretager mine valg mere klart efter dette forløb.
Til skeptikerne som står på tærsklen: Stol på processen! – Jeg var skeptisk, da jeg gik ind i sessionerne, men blev overrasket igen og igen. Der opstår en særlig energi i den gruppe, som er samlet, som er helt unik.”
– Jacob Blom, Global HR Direktør, Nilfisk A/S
Åndedrættet som transformationsmotor
I LME arbejder vi med åndedrættet som en konkret og professionel praksis, der styrker dit lederskab indefra. Vi bruger to former for vejrtrækning, som hver åbner for forskellige lag i dig selv – og som sammen skaber både dyb transformation og stabil forankring.
Grof Legacy Breathwork (transformativ)
En forskningsbaseret guidet åndedrætspraksis, der giver adgang til det ubevidste gennem kroppen.
Her arbejder vi med de lag, der ligger under tanker og mentale forklaringer – følelser, mønstre og indre bevægelser, som ofte styrer din måde at reagere, lede og være i relation på.
Breathwork skaber et kropsligt rum, hvor indre materiale kan komme til overfladen og blive mødt med klarhed og kontakt. For mange skaber det en dyb oplevelse af forløsning og forankring i sig selv.
Metoden rammesættes professionelt og faciliteres trygt – du er guidet hele vejen.
Parasympatisk vejrtrækning (regulerende)
En rolig og stabiliserende åndedrætsteknik, der styrker kroppens bremsesystem: det parasympatiske nervesystem.
Den hjælper dig tilbage i kontakt, når tempoet stiger og kompleksiteten tager over – og styrker din evne til at bevare nærvær, regulering og klarhed under pres.
Det er en praksis, du kan bruge direkte i din hverdag som leder – i samtaler, beslutningsrum og overgange.
“Jeg blev overrasket over, hvor præcist kroppen vidste, hvad jeg havde brug for.
Det føltes ikke som at lære noget nyt – men som at huske noget, jeg havde glemt.
En klarhed og kontakt, jeg ikke havde haft længe.”
Programmets metode og forløb
LME er bygget som et forløb, hvor læring, praksis og indre arbejde følges ad.
Du bevæger dig gennem moduler, samtaler og fælles rum, der tilsammen skaber en solid og forankret udviklingsrejse.
Aktiviteter i forløbet
Indledende 1:1 samtale
Vi tydeliggør din personlige udviklingsagenda og det ståsted, du begynder rejsen fra.
To fysiske moduler (6,5 workshopdage)
Her arbejder vi i dybden med åndedræt, indre regulering, relationel kapacitet og transformativ handlekraft.
Buddy-sparring mellem modulerne
For at styrke integration, forankring og omsætning af dine indsigter i hverdagen.
Online sessions
Vi deler erfaringer, arbejder med perspektiver og træner den indre ro, der gør dig handlekraftig i kompleksitet.
Online integrationssession
Træning af parasympatisk vejrtrækning. En simpel, rolig åndedrætspraksis, der hjælper kroppen med at falde til ro og finde fodfæste i pressede situationer.
Datoer for 2026-forløbet
Intromøde
12. december 2025
Fysiske moduler
Modul 1: 6.–9. maj
Modul 2: 19.–22. august
Online møder
#1: 27. maj, kl. 14–17
#2: 18. juni, kl. 18–21
#3: 9. september, kl. 14–17
Vi er pionerer i Danmark
Hos re:lead er vi de første i Danmark, der forener dybtgående ledelsesudvikling med Grof Legacy Breathwork.
Siden 2021 har vi faciliteret LME-forløb for ledere fra en bred vifte af organisationer. De har oplevet markant effekt:
Mere klarhed og ro under pres
Dybere forankring i værdier og retning
Øget evne til at lede med nærvær – også når kompleksiteten stiger
Vi arbejder kropsligt, psykologisk og professionelt. Vores tilgang bygger bro mellem forskning i bevidsthed og praktisk ledelse i hverdagen.
Hanne Lindblad og Jørgen Sørensen er partnere i re:lead og begge certificerede Grof Legacy Breathwork Facilitatorer med mange års erfaring i at udvikle ledere og organisationer indefra.
“Siden jeg for 20 år siden første gang stødte på Breathwork under min psykoterapeutuddannelse, har jeg haft en drøm om at bringe det ind i ledelsesudvikling.
Med LMEP er den drøm blevet virkelighed, og jeg oplever en konstant stigende interesse fra ledere på alle niveauer for at arbejde dybere med det personlige lederskab.”
Økonomi og praktisk info
Pris for deltagelse på LMEP 2026: 33.500 kr.
Early bird: 27.500 kr. ved tilmelding senest 1. februar 2026.
Prisen dækker hele forløbet – inkl. ophold, forplejning og undervisning i forbindelse med de fysiske moduler.
Du kan vælge at betale i to rater: første halvdel ved tilmelding og anden halvdel i marts 2026.
De fysiske moduler og samlinger foregår på Stensruplund – et kursussted på Fyn med naturen tæt på.
Øvrige sessioner og samtaler gennemføres online via Teams.
Vil du høre mere eller finde ud af, om forløbet er det rette for dig?
Book en uforpligtende samtale på 30 minutter med Jørgen eller Hanne – vi glæder os til at møde dig.
Book let en samtale med Jørgen eller Hanne her
Mød dine facilitatorer
Hanne Lindblad
Partner i re:lead og certificeret Grof Legacy Breathwork Facilitator.
Hanne har over 25 års erfaring med ledelse og forandringsprocesser i komplekse organisationer – og arbejder i dag i krydsfeltet mellem forretningsforståelse, bevidsthed og kropslig intelligens.
Hanne uddanner sig kontinuerligt i den parasympatiske vejrtrækning som praksis for regulering og forankring.
Hun er igang med psykoterapeut uddannelsen ved Vedfelt Instituttet der integrerer sprog, krop og psyke med ubevidst intelligens
Jørgen Sørensen
Partner i re:lead og en erfaren managementkonsulent og executive coach med over 25 års praksis.
Jørgen har personligt gennemført mere end 80 Grof-inspirerede breathwork-sessioner og er blandt de første i Danmark certificeret som Grof Legacy Breathwork Facilitator.
Han har to psykoterapeut uddannelser og har gennem to årtier været optaget af forbindelsen mellem bevidsthed, ledelse og transformation.
Christian Valentin
Christian er Partner i Valentin Consult og har over 30 års erfaring som institutleder, lederskabscoach og psykoterapeut med en bred mængde af specialer.
Christian er en af de mest erfarne åndedræts terapeuter i Danmark med + 25 års erfaring som certificeret Hollotropic-facilitator.