Leadership Mindset Expansion Workshop

Vi byder på et workshop koncept, der vil give progressive teams og udviklings orienterede grupper en ekstraordinær oplevelse, hvor der er oftest vil være et “før” og et “efter”. En oplevelse, der skaber udvidelse af perspektiv og handlekraft i både det indre og ydre lederskab.

“Effekten af LME workshoppen har været, at jeg reelt har opdaget hvad der for alvor holdt mig tilbage.  Jeg har i flere år haft en nedadgående formkurve, og troede jeg var ved at blive syg, trods stor ydre succes.  Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det som jeg har fået forløst i denne proces med LME, har været kernen i det som har gjort mig syg.  Det er jeg selvsagt enormt taknemmelig for.”

- CEO/Ejerleder, serieiværksætter og investor

Perspektiv og formål

LME-workshop-formatet er udviklet til at give progressive teams og grupper en ekstraordinær oplevelse, som vil muliggøre, at den enkelte deltager forbinder sig dybere til sig selv og at gruppen sammen får en oplevelse ud over det sædvanlige.

Gennem 2 døgn skabes en ramme, som åbner op for at arbejde dybt med det personlige lederskab gennem konkrete erfaringer med det udviklings- og transformationspotentiale, som udvidede bevidsthedstilstande besidder. Dels gennem deltagernes egne oplevelser på “indre rejser” i udvidede bevidsthedstilstande,, samt gennem muligheden for at lytte og lære af andres erfaringer, samt som vidne og støtte/sparringsperson (“Sitter”) for ens buddy som er i session.. For gruppen som helhed, betyder det en markant styrkelse af den indbyrdes forbundethed og gensidige forståelse som menneske og leder (hvad enten man har en officiel lederrolle eller ej).

Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tænkning vi benyttede, da vi skabte dem
— Albert Einstein

Forventet udbytte ved deltagelse

Udbyttet ved en eksklusiv oplevelse vil være individuelt og unikt for den enkelte, men gennemgående for alle oplevelser er at:

  • opnå personlige gennembrud og opløse begrænsende mønstre i sit eget personlige lederskab

  • udvide egen perspektiveringsevne, kreativitet og opgradere egen kapacitet til at navigere i komplekse problemstillinger og mellemmenneskelige dynamikker

  • styrke eget fundament for meningsfulde beslutninger om retning og valg – her og nu

  • udvide evnen til empati og indlevelsesevne i andre menneskers problemstillinger og dilemmaer

  • opnå erfaringsbaseret indsigt i den menneskelige psykes ubevidste dimensioner og udvidede bevidsthedstilstandes transformationspotentiale – i sig selv og for andre

Jeg kom hjem og forstod, at jeg kunne være den leder, som jeg ønskede at være. Jeg kunne påtage mig et ledelsesmæssigt ansvar og være med til at ændre organisationen.
Ikke ved at være klog og regne de andre ud, men ved at sætte mig selv fri til at mærke og opleve de andre – og være mig selv, sammen med dem.
— Jens, Salgsdirektør

Programmets forløb

  • Ca. 1 uge før workshop: 1 times online introduktion til LME konceptet og workshoppen

  • Dag 1 (start kl. 16.00): Check-in runde, samt mini/”prøve” HB session, skabelse af makkerpar til de indre rejser på dag 2.

  • Dag 2: Gennemførelse af 2 x HB sessions (deltagere vil arbejde i Buddy teams og skifte mellem at være i session selv som “puster” og være ”sitter” for sin Buddy) og Deling af rejseoplevelser i gruppen.

  • Dag 3 (afslut kl. 16.00): Personlige og gruppe-sessioner til bearbejdning, integration og forankring af oplevelserne og omsættelse af ny indsigt fra workshoppen til handling.

  • Møde i ens Buddy team (Sitter og Puster) 1-2 uger efter workshoppen

  • 3-4 uger efter workshop: 1-2 timers online opfølgning til understøttelse af integration af oplevelser

Programmets metode

Workshoppen vil opleves som en vekselvirkning mellem personlig fordybelse i og tydeliggørelse af egen virkelighed.

Den personlige fordybelse vil finde sted gennem sessionerne med indre rejser i udvidede bevidsthedstilstande, som sker gennem den forskningsbaserede åndedrætsmetode "Holotropic Breathwork". Holotropic Breathwork (HB) er udviklet af M.D, Ph.D Stanislav Grof, og Christina Grof. Læs mere om HB-metoden.

Der vil blive lagt meget vægt på her og nu oplevelse og kvaliteten af den indbyrdes kontakt og respons mellem deltagerne. De dybe indre rejser åbner ofte for en ny og stærkere forbundethed med alting omkring en og baner vej for helt nye indsigter og erkendelser, som måske aldrig tidligere er trådt så tydeligt frem, og derfor heller ikke er blevet sat ord på.

LME Effekten: Jeg bliver ved med at vende tilbage til en medkursist kommentar om ”at finde musikken i sit liv”. Det er utroligt, hvad vi oplever sammen i fællesskabet i den gruppe. Både det som opstår mellem mennesker – men også det som sker når vi virkeligt er tilstede og giver noget personligt til hinanden. Det er enormt givende – både at få mulighed for at give, og for at modtage.
— Ejerleder/Partner - konsulentvirksomhed

Deltagere

LME workshop konceptet er oplagt for VL-grupper og andre netværksgrupper, samt virksomheders interne grupper, som ønsker at fordybe deres tillidsfundament og gensidige kendskab. Alle teams og grupper med en dybt funderet interesse for selvudvikling og styrkelse af det personlige lederskab af sig selv og andre vil her opleve et helt nyt niveau af forbundethed.

Vi udbyder også åbne workshops med mellemrum.  Kontakt os for mere information.

Psychonauts deliberately enter non-ordinary states of consciousness, to explore the hidden depths of the human psyche…
— Stanislav Grof

Økonomi og praktik

Kontakt Jørgen L. Sørensen, jls@relead.dk, for spørgsmål og afklaring af muligheder for en workshop, eller hvis du har behov for særlige workshop-formater, der går ud over det ovenfor beskrevne. 

Vi vil melde nye datoer ud for åbne workshop efter behov. Såfremt du ønsker at komme på email listen vedrørende åbne LME-events, kan du skrive dig op her.

Mød facilitatorteamet

Hanne Lindblad

Hanne er Partner i re:lead og har over 20 års praktisk ledererfaring fra store organisationer. I dag har hun et voksende fokus på at integrere kroppens intelligens i vores daglige udfoldelse og er også i gang med en 3 årig uddannelse som certificeret HB-facilitator.

Se profil

Jørgen Sørensen

Jørgen er Partner i re:lead, og har over 25 års erfaring som managementkonsulent og lederskabscoach. Han har også to psykoterapeut uddannelser og har deltaget i over 40 HB-sessioner. Han er i gang med en 3 årige uddannelse som certificeret HB-facilitator.

Se profil

Christian Valentin

Christian er Partner i Valentin Consult og har over 30 års erfaring som institutleder, lederskabscoach og psykoterapeut med en bred mængde af specialer. Han er også en af de mest erfarne åndedræts terapeuter i Danmark med + 25 års erfaring som certificeret HB-facilitator.

Se profil